Spørgsmål og svar om Energiøen
Hvad er overplanting? Hvor højt bliver landanlægget? Hvad med det lokale dyreliv? Få svar på dine spørgsmål om Energiøprojektet her.
Har du spørgsmål om Energiø Bornholm?
Kan du ikke finde svaret på siden, kan du stille et spørgsmål til energiobornholm@brk.dk.
Så vil vi gøre vores bedste for at svare snarest muligt og inden for syv arbejdsdage.
Alle spørgsmål indsendt til energiobornholm@brk.dk vil modtage et svar retur på mail.
Men ikke alle spørgsmål og svar vil fremgå af denne side.
-
Hvorfor bygger Danmark overhovedet energiøer?
Både FN og OECD beskriver klimaforandringerne som en ”eksistentiel trussel mod menneskeheden”, og i sin seneste klimarapport fra april 2022 advarer FN’s klimapanel, at ”det er nu eller aldrig”, når det kommer til at bremse effekten af klimaforandringerne. Det er med den globale krise hængende over sig, at 193 ud af verdens 197 lande har skrevet under på FN’s klimaaftale indgået i Paris 12. december 2015. I den lover landene at nedbringe CO2-udledningen hurtigst muligt.
Danmark har skrevet under på Paris-aftalen, og i december 2019 vedtog otte ud af ti af Folketingets partier Klimaloven. Her sætter Danmark et bindende mål om ”70 pct. reduktion af drivhusgas-udledningerne i 2030 ift. 1990 og et langsigtet mål om klimaneutralitet i senest 2050”. Målet kræver, at Danmark erstatter kul- og gaskraftværker med vedvarende energikilder. I Danmarks grønne omstilling er vindenergi afgørende, hvor især havvindmølleparker bliver en stor del af fundamentet for fremtidens elproduktion.
Danmark besidder verdens 17. længste kystlinje. I 2019 undersøgte Energistyrelsen det samlede potentiale for havvind på områder, der ikke er over 150 km fra kysten og ikke har en havdybde på over 50 meter. Resultatet viser, at det samlede havvindspotentiale indenfor disse områder udgør ca. 34.914 km2, der som minimum ville kunne producere vindenergi på 40 GW – svarende til 40.000.000 husstandes energibehov. Potentialet for havvindmølleparker i Danmark er derfor enormt.
Det er en af årsagerne til, at etableringen af to energiøer – én i Nordsøen og én i Østersøen– indgik som et af initiativerne i Klimaaftalen, som et bredt flertal af Folketingets partier vedtog i juni 2020. De to energiøer er begyndelsen på en ny grøn æra for energiproduktionen i både Danmark og Europa. De kommer til at spille en vigtig rolle i udfasningen af fossile energikilder. Og med Europas ændrede sikkerhedspolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine vil energiøerne ligeledes bidrage til at gøre Danmark og sine europæiske partnere energi-uafhængige.
Energistyrelsen, opd. juni 2023
Læs mere hos Energistyrelsen
-
Hvad er en energiø?
Danmark kan producere voldsomt meget energi fra havvind, men det kræver, at vi ud over havvindmølleparker også bygger højspændingsstationer.
Havvindmøller producerer nemlig vekselstrøm, som er den strøm, der kommer ud af stikkontakterne. Men den type strøm er problematisk at sende ud i store mængder og over store afstande. Derfor er det nødvendigt med højspændingsanlæg, som omdanner vekselstrømmen til jævnstrøm, som kan klare turen gennem de hundrede kilometer lange elkabler gennem Nordsøen eller Østersøen til fastlandet i eksempelvis Danmark, Tyskland eller Holland. Her kommer energiøer ind i billedet.
En energiø består af en højspændingsstation, der er placeret tæt på havvindmølleparken. Det gør det muligt at udnytte havarealer langt fra forbrugerne og samtidig sende strømmen fleksibelt til de forbrugere og virksomheder, der har brug for den.
Energinet, august 2022
-
Hvorfor er lige netop Bornholm udpeget til at blive en energiø?
Helt oprindeligt kom idéen om Bornholm som en energiø fra energiselskabet Ørsted, der i november 2019 forslog, at man med fordel kan udnytte Bornholms centrale placering i Østersøen og kombinere eksisterende planer for eltransmission og arealer, der er udlagt til havvind, med en eksisterende granitø – nemlig Bornholm. Idéen vakte genlyd på både borgmesterkontoret i Rønne og hos Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i København og fik til sidst så meget momentum, at Energiø Bornholm blev en del af Folketingets Klimaaftale i juni 2020.
At anlægge en energiø ved Bornholm giver god mening for Danmark. Det er et særegen og innovativt projekt, der bidrager til forsyningssikkerhed og europæisk energiuafhængighed. Ud over energiøen ved Bornholm arbejdes der på at anlægge en energiø i Nordsøen.
Ved at sprede udbygningen i både øst og vest kan vi forsyne flest mulige forbrugere med grøn strøm. Ved at nå ud til flere forbrugere, får vi en højere værdi af strømmen og dermed bedre økonomi i projektet. Desuden er der begrænset plads til havvind i Danmarks indre farvande. Nogle af de største sammenhængende områder uden for Nordsøen, hvor der kan placeres havvind, ligger ved Bornholm.Energistyrelsen, opd. juni 2023
-
Hvorfor skal der etableres så mange møller ved Bornholm? Det er jo langt mere end Bornholm kan bruge?
Vi ønsker at nå ud til flest mulige forbrugere og kunne forsyne så mange som muligt med grøn strøm. Her er en af nøglerne at udnytte de gode vindforhold, som findes i Østersøen, og ved Bornholm ligger nogle af de største sammenhængende områder uden for Nordsøen, hvor der kan placeres havvind.
Energiøen skal levere strøm til hele Sjælland til Tyskland. Det vurderes også muligt at kunne tilkoble Bornholm til energiøen, men en endelig afklaring af dette analyseres af Energinet på nuværende tidspunkt.
Endelig er det fornuftigt at etablere så mange møller som muligt på én gang. Dels giver det bedst mulig økonomi i projektet. Og dels undgår man potentielt at skulle forårsage gener af flere omgange for natur, miljø og lokalbefolkningen ved at etablere hele havvindmølleparken på én gang.Energistyrelsen, opd. juni 2023
-
Hvor meget strøm skal energiøen eksportere?
Det er politisk besluttet, at der etableres 3 GW på Energiø Bornholm. Havvindmøllerne placeres indtil 15 km fra Bornholms sydvestlige kystlinje og opsamles på transformerstation på Sydbornholm. Det er i første omgang blevet besluttet at grøn strøm transporteres (og eksporteres) derfra via kabelforbindelse til Tyskland og Sjælland og vil hhv. have et 1,2 GW kabel til Sjælland og 2 GW kabel til Tyskland.
Energistyrelsen, maj 2023
-
Hvad er overplanting?
Overplanting betyder, at den havvindsudbyder, som skal opføre havvind på energiøen får tilladelse til at opstille mere kapacitet end de 2 (eller 3) GW, der kan leveres til elnettet. Overplantingen giver dermed mulighed for, at havvindmølleparken stadigvæk kan producere samme mængde strøm, selvom nogle af møllerne er ude af drift, eksempelvis ved reparation eller eftersyn. Vedtages mulighed for overplantning vil det ikke betyde, at arealet for vindmølleparken udvides. Møllerne placeres blot tættere på hinanden, deraf navnet overplanting - som kan sammenlignes med, at en skovfoged planter flere træer i et skovareal, uden at udvide selve skoven.
På papiret betyder overplanting, at den samlede kapacitet for energiøens havvindmøller ender på 3,8 GW, men reelt vil parken ikke eksportere mere end de 3 GW strøm.
Energistyrelsen, august 2022
-
Hvor mange kan få strøm fra 3 GW?
En kapacitet på 3 GW svarer til i alt tre millioner husstandes strømforbrug Energiø Bornholm vil dermed producere strøm til over 200.000 flere hustande, end de samlet ca 2,8 mio. husstande vi er i Danmark. De danske hjem står dog kun for en mindre del af landets samlede strømforbrug, mens virksomhederne står for størstedelen. I 2020 endte industriens samlede energiforbrug ifølge Danmarks Statistik på 55,1 GW – svarende til 18,4 millioner husstande.
Energistyrelsen, august 2022
-
Hvornår kommer der nye visualiseringer af havvindmølleparken?
Der vil i forbindelse med miljøvurderingen af Plan for Energiø Bornholm, der sendes i høring i foråret 2023, blive udsendt opdaterede visualiseringer, der eksemplificerer, hvordan mølleparkerne kan se ud i drift. Det er op til opstilleren af havvindmølleparken at udforme det endelige opstillingsmønster for møllerne. Der findes lige nu visualisering af 2 GW placeret 20 km fra kysten.
Energistyrelsen, august 2022
-
Hvad sker der med de udtjente vindmøllevinger – kan de genbruges?
Det er forventningen, at der blive anvendt genanvendte møllevinger i havvindmølleparken på Bornholm med mindre, det vil betyde stor forsinkelse af projektet. Det er endnu uklart, hvad der helt præcist sker med de udtjente vindmøllevinger, det vil afhænge af den teknologiudvikling, der allerede er i gang.
Energistyrelsen, juni 2023
-
Hvor længe vil der være slam fra etableringen af havvindmøller, og hvilken betydning har det for havmiljøet i Østersøen samt kysterne?
Dette er svært at svare på, da mængden af slam vil være individuelt fra område til område. Dog har vi ved andre havvindmøllerparker set, at slammet opstod kortvarigt.
Energistyrelsen, juni 2023
-
Hvordan undgår man at påvirke Natura 2000 havbeskyttelsesområdet under etableringen af havmøller og kabler?
Når det konkrete projekt for opstilling af havvindmøller er kendt, udarbejdes der en miljøkonsekvensrapport (tidligere VVM). Rapporten vil bl.a. belyse de potentielle miljøpåvirkninger der kan ske, ved gennemførelse af projektet. Miljøkonsekvensrapporten vil have et særligt fokus på at belyse hvilke påvirkninger, projektet potentielt kan medføre på Natura 2000-områder, da disse område er særligt beskyttet i henhold til EU’s naturbeskyttelsesdirektiver.
Hvis miljøkonsekvensrapporten ikke kan afvise, at projektet kan medføre væsentlige påvirkninger af et eller flere Natura 2000-områder, vil det være nødvendigt at indarbejde afværgende foranstaltninger eller tilpasse projektet, så det sikres, at de væsentlige påvirkninger ikke opstår.
Energistyrelsen, juni 2023
-
Hvilke forhold er medtaget i udpegningen af område?
Området er valgt ud fra:
- Geologi, hvor fokus er at finde et sted med ingen eller få klipper.
- Området er velegnet til at nedgrave kabler
- Der er kort afstand til kysten, hvilket betyder færre kabler på land
- Lav miljøpåvirkning på naturen, da områdets naturværdier – ift. andre steder på Bornholm - er få og ligger spredt.
- Lav befolkningstæthed, hvilket betyder at færrest borgere bliver påvirket af landanlægget og kabelføringen.
- Sparsomt med den eksisterende infrastruktur, og derfor færre veje, bygninger o.l., som kablerne skal krydse.
- Områdets gode lokale landskabelige forhold gør det også muligt visuelt at skærme landanlægget med beplantning o.l.
Energinet, august 2022
Læs om Energinets valg og fravalg ift. det udvalgte område til landanlægget i dette notat.
-
Hvor stort bliver landanlægget på Bornholm?
Energinet har ansøgt Bornholms Regionskommune om en lokalplan for et område på 107 hektar. Det tekniske anlæg bliver omkring 53 hektar. Det resterende område vil blive brugt til adgangsveje, regnvandsopsamling og ikke mindst landskabelig indpasning af anlægget.
107 hektar svarer til 150 fodboldbaner.
Du kan læse mere om landanlægget på Energinets hjemmeside www.energinet.dk/bornholm
Energinet, juni 2023
-
Hvem er endelig beslutningstager på placeringen af de 70-90 hektar?
Bornholms Regionskommunes kommunalbestyrelse udarbejder og træffer beslutning om lokalplanen, hvor placeringen skal fremgå. Det sker i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillæg hvilket forventeligt sker i efteråret 2023.
Bornholms Regionskommune, august 2022
-
Hvor højt bliver landanlægget?
De højeste bygninger bliver op til 25 meter høje. Der vil også blive opstillet lynfangsmaster til at beskytte de komponenter, der står udendørs. De vil også være op til 25 meter høje.
Energinet, juni 2023
-
Kan landanlægget graves ned, så det ikke fylder/rager så meget op i landskabet?
Det er for risikabelt at grave anlægget ned, da der er tale om højspænding, og risiko for indsivning af fugt og vand øges betydeligt i nedgravede anlæg.
Energinet, august 2022
-
Hvilke muligheder er der for beplantning eller eventuel etablering af jordvold omkring højspændingsstationen?
Begge indgår i de forberedende undersøgelser af det konkrete projekt for stationsanlægget og i miljøvurdering/miljøkonsekvensvurdering af stationsanlægget som en mulighed til at afbøde de landskabelige virkninger. Det er for tidligt at udtale om konkret omfang og placering af jordvolde og beplantning på nuværende tidspunkt. Det konkrete projekt vil blive fremlagt for offentligheden i 2. offentlighedsfase - forventet foråret 2024.
Energinet, juni 2023
-
Hvor lang afstand skal der være til eksisterende bebyggelse?
Der er ikke noget lovkrav om minimum afstand fra selve anlægget bag hegn til nærmeste nabo. Der er ingen lovbestemte grænseværdier eller minimumsafstande mellem boliger og højspændingsanlæg i forhold til eksponering for magnetfelter.
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler dog et forsigtighedsprincip, som for nyt byggeri og anlæg anbefaler, at højspændingsanlæg, boliger og institutioner, hvor der opholder sig børn, ikke opføres ’tæt på’ hinanden. ’Tæt på’ har ikke en fast definition, men må afgøres i den enkelte situation ud fra en vurdering af den konkrete eksponering.
Energinet anvender forsigtighedsprincippet ved anlæggelse af nye højspændingsanlæg. Vi tilstræber at holde afstand til boliger således, at magnetfelteksponeringen på den givne placering for bolig mv. er under 0,4 mikrotesla i gennemsnit. Det er den værdi, der anbefales som udredningsværdi i vejledningen "Forvaltning af forsigtighedsprincip ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling".
Vejledningen er udarbejdet af Energibranchens Magnetfeltudvalg og Kommunernes Landsforening.
Energinet, august 2022
Læs mere om magnetfelter og forsigtighedsprincippet hos Magnetfeltudvalget.
-
Vil der være skyggevirkning fra bygningerne til naboer?
Det forventes ikke at være tilfældet alene pga. den forventede afstand mellem stationsanlægget og nabobygninger. Hvis dette ikke kan afvises, vil det indgå i Miljøkonsekvensvurderingen.
Energinet, august 2022
-
Vil der være stråling og magnetfelter i forbindelse med landanlægget og kabler/kabeltracéer?
Overalt, hvor vi bruger, producerer eller transporterer elektrisk strøm, vil der være magnetfelter. Det betyder, at der vil være magnetfelter tæt på alle elforsyningsanlæg og el-apparater. Altså uanset om det er transformere, luftledninger eller jordkabler, eller - og i mindre omfang - i vaskemaskiner, ovne eller støvsugere.
Felternes størrelse afhænger af, hvor megen strøm, der går i ledningen eller apparatet, og de aftager kraftigt med afstanden. Magnetfelterne omkring en luftledning, et jordkabel og en station har en vis udbredelse og størrelse. Strømstyrken, opbygning af anlægget og afstand er parametre, der kan ændre på udbredelse og størrelse af magnetfeltet.
Magnetfelterne fra transformerstationer er sædvanligvis meget små, når man er udenfor hegnet eller bygningen omkring dem, dvs. på de steder, hvor offentligheden har adgang. Generelt aftager magnetfeltet fra en transformer langt hurtigere end fra et kabel. Udenfor hegnet omkring en station vil det derfor være felterne fra de kabler og luftledninger, der går til og fra stationen, der dominerer.
Man kan ikke beregne magnetfeltet fra en station, fordi stationer har forskellige størrelser og er bygget forskelligt med mange forskellige komponenter. I stedet kan man måle magnetfelternes størrelse. Indenfor hegnet og på stationsområdet er magnetfeltets baggrundsværdi i intervallet 0,4-0,8 mikrotesla. Det er højere tæt på transformere og ved filtergårde.
En mikrotesla er den enhed et magnetfelt måles i, og fortæller ikke noget om nogen grænseværdi. Videnskaben har indtil videre ikke kunne påvise en mulige risiko ved at mennesker opholder sig tæt på magnetfelter, men videnskab har heller ikke fundet bevis for, at risikoen kan afvises. Hverken verdenssundhedsorganisationen WHO eller EU vurderer derfor, at der - grundet den manglende evidens - skal indføres grænseværdier på magnetfelter. Det er disse anbefalinger, som de danske sundhedsmyndigheder læner sig op ad.
Du kan læse mere om magnetfelter i Energibranchens Magnetfeltsudvalgs brochure fra 2021 og på Magnetfeltudvalgets hjemmeside.
Magnetfeltets styrke falder drastisk, så snart man bevæger sig en smule væk fra kilden, for eksempel et elkabel. Udenfor hegnet omkring en højspændingsstation vil magnetfeltet således være faldet til meget lave værdier tæt på nul, på nær de steder hvor ledninger går til og fra stationen.
Grundet manglende evidens om langvarige sundhedsrisici ved at have beboelse tæt på højspændingsanlæg, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der anvendes et forsigtighedsprincip, når der bygges nye højspændingsanlæg nær boliger, men det er ikke et lovkrav.
Dette princip siger, at der ikke bør etableres nye højspændingsanlæg tæt på eksisterende boliger eller børneinstitutioner, og at der ikke bør bygges nye boliger eller børneinstitutioner tæt på eksisterende højspændingsforbindelser. Begrebet "tæt på" er ikke nærmere defineret, men beror på en konkret vurdering.
Energinet anvender altid Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip ved nye anlæg af højspændingsanlæg.
Energinet, august 2022
-
Hvor lang tid tager det at bygge anlægget og føre kablerne på Bornholm?
Selve anlægsarbejdet på Bornholm forventes gennemført i perioden mellem 2025, hvor kontrakter på hovedleverancerne forventes og frem til 2029. Dette kan dog blive justeret, f.eks. i tilfælde af at der bliver en forskydning i etableringsperioden for de to havvindmølle parker (fx hvis der kommer to forskellige virksomheder der vinder udbuddet for hhv. Bornholm 1 og Bornholm 2). Ligeledes kan kablet mellem Bornholm og Tyskland medføre en forlænget etableringsperiode.
Energistyrelsen, august 2022
-
Hvor brede bliver de bornholmske kabeltracéer maksimalt?
Plankorridorer for etablering af kabler vil have en bredde på ca. 1.000 meter, mens de endelige arbejdsbredder for hvert kabel i de fleste tilfælde vil være 30-40 meter. Dog vil der på Bornholm enkelte steder særligt i forbindelse med ilandføring af kabler fra vindmølleparkerne muligvis kunne blive behov for samlede arbejdsbredder på op mod 100 meter.
Hvorfor er der så stor forskel mellem plankorridorer på de 1000 meter og de 30/40-100 meter?
Det er der, fordi plankorridorer er et bruttoområde, man udpeger for at kunne undersøge hele dette område for, hvor præcist de 30-40 eller 100 meter brede kabeltraceer kan placeres. De 30-40 meter er for hvert kabel den bredde, hvor der vil være byggeplads undervejs, og hvor der efterfølgende vil være nogle restriktioner på anvendelsen af jorden henover kablet. For hvert kabel vil den bredde, hvor der er restriktioner for brugen – også efter anlægsfasen - være på 7 meter.
Energinet, august 2022
-
Hvornår graves kabler?
Primo 2026 påbegyndes underboringer, som er forberedelse til kabellægning de steder, hvor man ikke kan grave render (fx under sårbar vegetation, sandbanker ved kyst el.lign.). Men selve ilandføring og nedgravning af kabler på hele strækningen påbegyndes først i medio 2027.
Energinet, august 2022
-
Hvor mange støjgener vil byggeriet af landanlægget og nedgravningen af kabler/kabeltracéer medføre?
Støjpåvirkningen fra den nye station skal reguleres efter Miljøstyrelsen vejledning for støj fra virksomheder. I vejledningen er der fastsat helt konkrete grænser for hvor meget et anlæg må støje. I det åbne land med spredte beboelser, hvor stationen ønskes placeres, vil den tilladte støjpåvirkning fra stationen ikke overskride grænseværdierne for støj ved nærliggende boliger i det åbne land. Støj fra stationen vil blive reguleret i den kommende lokalplan, samt i den kommende miljøkonsekvensvurdering (VVM) af det samlede projekt. Det er BRK som er myndighed i forhold til støj fra stationen.
Energinets stationer er omfattet af en støjgrænse på 35 db ved nærmest ophold – for eksempel ved en bolig eller på terrassen hvor man opholder sig. 35 db svarer til støjen fra et lydsvagt køleskab. Energinet stiller krav til, at vores leverandører laver støjberegninger, inden stationen opføres, og at der udføres støjmålinger efter, for at dokumentere at støjgrænserne overholdes.
Der vil midlertidigt forekomme støj fra maskiner, der arbejder med at grave kabelrenden, ved nedlæggelse af kabler og tildækning heraf. Derudover vil der komme støj fra transporten af materiel til bygning af stationen. Der er ikke fastsat generelle, vejledende grænseværdier for støj fra bygge- og anlægsaktiviteter, da disse reguleres efter miljøbeskyttelsesloven.
Energinet, august 2022
-
Hvordan passes der på dyr, planter og miljø under byggeriet af landanlægget og ved nedgravning af kabler/kabeltracéer?
Stationsanlægget vil kunne påvirke en række natur- og miljøforhold som fx grundvand og beskyttet natur og dyr, hvis ikke der tages højde for dette i projektet. Den valgte stationsplacering viser ud fra allerede kendt viden, at området har meget sparsomme naturværdier, hvilket er en af årsagerne til at området er udvalgt, men den eksisterende viden skal suppleres af nye konkrete undersøgelser. Derfor pågår der lige nu en grundig feltundersøgelse af natur- og miljøforhold i hele området. Resultaterne vil blive indarbejdet i miljøvurderingen af lokalplanen, samt miljøvurderingen af det samlede projekt som fremlægges i selvstændige offentlige høringer. Her vil der blive stille krav til bygherre om at afbøde/kompensere eller i bedste fald helt undgå de forskellige mulige påvirkninger af natur- og miljø sker afledt af projektet.
Energinet deler alle synspunkter om, at naturen og landskabet på Bornholm er højt skattet og at det er unikke værdier som vi skal værne om. Den udpegede lokalitet er dog, når den ses i sammenhæng med resten af øen, uden særlige naturværdier og vurderes derfor egnet til stationsformål. Især er vi opmærksomme på at anlægsarbejder, også de kortvarige som nedgravning af kabler kan medføre skade på flora og fauna. Til dette kan vi oplyse, at det er muligt at bruge skånsomme anlægsmetoder hvorved fx landkabler etableres uden at grave, men ved en såkaldt styret underboring. Styrede underboringer efterlader ikke sår i vegetationen.
Energinet, august 2022
-
Hvordan undersøges Energiø Bornholms påvirkning på plante-, dyr- og fugleliv i og på havet?
Læs i notatet her, hvornår og i hvilke sammenhænge, Energiø Bornholms påvirkning på plante-, dyr- og fugleliv i og på havet bliver undersøgt.
Energistyrelsen, august 2022
-
Hvordan vil man kompensere områdets natur for det planteliv, der med byggeriets opførelse, vil blive påvirket?
Energinet vil som led i miljøvurderingen af et kommende plangrundlag for stationen, stille krav om at området beplantes med hjemmehørende arter der også fremmer biodiversiteten, samt sikre at fx regnvandsbassiner, sivesøer, LAR-grøfter o.l. også tjener biodiversitetsformål udover alene at fungere som afvanding. Ligeså vil det blive afklaret om det er muligt at udlægge nogle arealer til afgræsning. Området er i dag udlagt til landbrugsjord som dyrkes konventionelt.
Energinet, august 2022
-
Bliver der offentlig adgang til landanlægget?
Selve de tekniske anlæg vil være indhegnede af sikkerhedshensyn. Energinet har valg et design af landanlægget, hvor de tekniske anlæg deles i to selvstændig hegnede områder, hvor der ikke er adgang. Imellem de to områder genskabes det oprindelige forløb for Risebæk og der dannes et vådområde, der tilføres overfladevand fra stationen. Området beplantes og vil med tiden få naturpræg. Der vil være en offentlig tilgængelig sti gennem området, som vil kunne bruges som rekreativt område.
Energinet, juni 2023
-
Hvordan bliver udseende på landanlægget og hvordan kan man få indflydelse på det?
Den kommende omformerstation bliver et stort og markant byggeri på Bornholm. Det er vigtigt for Energinet, at stationen kommer til at genere naboerne mindst muligt og tilpasse sig landskabet, der vil blive modelleret med mindre bakker eller forhøjninger.
Derfor har Energinet valgt at inddrage bornholmerne i arbejdet med at udforme og indpasse omformerstationen i landskabet. Sammen med vores arkitekter på opgaven, Arkitema, valgte vi at invitere alle interesserede til to workshops, hvor deltagerne har kunne høre mere om, hvordan en omformerstation er opbygget, samt hvilke rammer og begrænsninger der er, når man skal bygge et el-teknisk anlæg.
Deltagerne kunne også høre mere om landskabet syd for Aakirkeby. Arkitema har på de to workshops præsenteret en række inspirerende eksempler fra lignende byggerier, hvor der er arbejdet med blandt andet facader, indpasning i landskabet og beplantning. Borgerne har undervejs i processen kunne komme med deres input til ønsker og bekymringer, som er blevet samlet ind og indarbejdet. Det endelige oplæg til udformning af anlægget blev præsenteret den 20. marts 2023.
Det er i den igangværende lokalplanproces, hvor Bornholms Regionskommune er myndighed, at principperne for stationen ydre fremtræden, herunder også bygningernes arkitektur og landskabets udformning, lægges fast. Lokalplanen har indlagt en offentlig høring og planen forventes vedtaget inden sommerferien 2024.
Du kan se designforslag til stationen på www.energinet.dk/bornholm
Energinet, juni 2023
-
Vil man fortsat kunne se stjernehimlen om natten ved landanlægget?
Der vil ikke være behov for belysning af landanlægget om natten, så højspændingsstationen forventes ikke at have nogen påvirkning på den eksisterende udsigt til nattehimmelen.
Der vil kun være udendørs belysning af stationen, hvis der skal ske servicearbejde eller lignende, og kun på de dele hvor det er nødvendigt.
Energinet, juni 2023
-
Hvad har transformerstationen af konsekvenser i forhold til støj, lugt og lys, når den er i drift?
Tæt på bygningen kan det støje som en lastbil (80-90 decibel). I naboskel skal gældende grænseværdier overholdes, for den her type anlæg er det 35 decibel. Der vil blive lavet støjmålinger, og hvis der er steder hvor grænseværdier ikke kan overholdes, vil der blive lavet støjdæmpende foranstaltninger. Der vil ikke være lugtgener og der vil ikke være lys om natten på anlægget.
Energinet, juni 2023
-
Hvorfor kan Energiø Bornholms transformer-/højspændingsstation ikke ligge på havet ligesom i Nordsøen?
Der er flere årsager til, at højspændings- og omformeranlægget ikke er foreslået placeret på en kunstig ø eller platform i Østersøen:
- For det første gør Bornholms centrale placering i Østersøen, at øen kan fungere som det sted, hvor strømmen opsamles fra havvindmøllerne, der er placeret 15-20 km. fra Bornholms kyst. I Nordsøen er rationalet for den kunstige ø særligt forankret i de store afstande. Der er 80-100 kilometer til kysten i Danmark og endnu længere til andre lande, hvorfor man er nødt til at lave plads på havet til, at der kan etableres højspændings- og omformerstation mv. Hvis man betragter energiøen som et opsamlingssted for havvind, spiller selve Bornholm dermed en nogenlunde sammenlignelig rolle for Østersøen som den kunstige ø vil gøre for Nordsøen.
- For det andet skal det pointeres, at etablering af en kunstig ø er en stor investering. Den kunstige ø i Nordsøen har en estimeret omkostning på et tocifret milliardbeløb.
- For det tredje, er det vigtigt at bemærke, at en mulig etablering af en kunstig ø i Østersen i dansk farvand må forventes at have miljømæssige konsekvenser, som vores nabolande ville have svært ved at acceptere. Herunder kan nævnes, at en kunstig ø sandsynligvis vil blokere for vandgennemstrømningen, hvilket kan få betydning for vandkvaliteten i Østersøen, samt at der vil skulle arealinddrages i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Dette er blot eksempler, da Energistyrelsen ikke har lavet disse miljøundersøgelser, men det må forventes på baggrund af den viden, der forelægger på nuværende tidspunkt.
- Sidst er det vigtigt at slå fast, at det ikke kun er på Bornholm, der skal bygges landanlæg. Det er også nødvendigt at etablere ét landanlæg på Sjælland til at modtage strømmen fra Energiø Bornholm og ligeledes ét i Jylland i forbindelse med energiøen i Nordsøen.
Energistyrelsen, august 2022
-
Kan landanlægget graves ned, så det ikke fylder/rager så meget op i landskabet?
Det er for risikabelt at grave anlægget ned, da der er tale om højspænding, og risiko for indsivning af fugt og vand øges betydeligt i nedgravede anlæg.
Energinet, august 2022
-
Hvilken erstatning får lodsejerne?
Erstatningen afhænger af hvordan man bliver påvirket af projektet. For de lodsejere, der skal lægge jord til stationen, vil de få en erstatning for den jord de skal afgive. I tilfælde hvor vi skal bruge hele ejendommen får man erstatning for den samlede ejendom. De gælder også i tilfælde, hvor vi vurderer at den ikke vil kunne drives som et landbrug efterfølgende, for eksempel fordi der ikke er jord nok.
For lodsejere, der skal lægge jord til kablerne til Sjælland og Tyskland får de en erstatning for den servitut, der bliver tinglyst på deres jord, som sikrer at man f.eks. ikke kan bygge ovenpå kablet. Derudover får de erstatning for tabte afgrøder og strukturskade ved anlægsarbejdet, samt gener ved drift af deres jord – for eksempel hvis de skal køre længere for at få adgang til jorden.
Energinet juni 2023
-
Hvilken erstatning kan naboerne til stationen se frem til?
I udgangspunktet har Energinet planlagt og placeret stationen således, at naboerne ikke vil opleve gener som udløser erstatning. Afstanden fra naboboligerne til selve stationsbygningerne vurderes tilstrækkelig til at den naboretlige tålegrænse (se nedenfor) ikke er overskredet, og der ydes derfor ikke erstatning.
Ved etablering af transmissionsanlæg skal Energinet yde erstatning for de tab, som anlægget måtte påføre både direkte berørte lodsejere og naboer.
Hvis der skal ydes erstatning til naboer til et elanlæg, herunder højspændingsstationer, gælder den (uskrevne) naboret, der er domstolsskabt. Det betyder, at man som nabo som udgangspunkt ikke skal finde sig i gener, der overskrider det, der kaldes den ’naboretlige tålegrænse’ – og hvis man skal finde sig heri, har man krav på erstatning. Den naboretlige tålegrænse betyder, at vi som borgere – og naboer til store infrastrukturanlæg – som udgangspunkt må tåle noget.
Vurderingen af om den naboretlige tålegrænse er overskredet sker som udgangspunkt ved de takserende myndigheder (ekspropriations- og taksationskommissionen) eller domstolene.
Energinet juni 2023
-
Hvorfor kan man få erstatning hvis man er nabo til et solcelleanlæg, men ikke hvis man er nabo til en højspændingsstation?
Folketinget har vedtaget at man skal kunne få erstatning af sine værditab, hvis der opstilles vindmøller eller solceller tæt på ens ejendom.
Der gælder ikke en lignende lovgivning for statslige infrastrukturanlæg, herunder el- og gasanlæg, jernbane m.v. Her gælder de sædvanlige erstatningsretlige betingelser og den (uskrevne) naboret. Hvis man som nabo skal tilkendes erstatning på naboretligt grundlag, betyder det derfor, at de sædvanlige erstatningsretlige betingelser skal være opfyldt og den naboretlige tålegrænse skal være overskredet. Den vurdering foretages som udgangspunkt af de takserende myndigheder eller domstolene.
Derfor har Energinet ikke hjemmel til at udbetale erstatning til naboer, hvis den naboretlige tålegrænse ikke anses for overskredet. Her er Energinet bundet af gældende taksations- og retspraksis, der viser, at man som nabo til større infrastrukturanlæg må tåle noget før der skal ydes erstatning.
Energinet juni 2023
-
Hvilke konkrete planer er der for naturgenopretning i området for landanlægget?
Energinet har søgt om et område på 107 hektar til at etablere omformerstationen på Bornholm. Omkring halvdelen af det udgør de tekniske anlæg. Det resterende område vil ud over adgangsveje og regnvandsbassiner indeholde områder med beplantning, der skal skærme stationen mod omverdenen og få den passet godt ind i landskabet. Som noget særligt for stationen på Bornholm deles de tekniske anlæg op i to dele og i korridoren imellem dem, etableres et vådområde, som følger det oprindelige forløb for Risebækken og som samtidig får tilført vand fra afvanding af stationsområdet. Der vil også være områder som kun sparsomt vil blive beplantet, og som vil henlægge i en tilstand med lavt eller helst ingen plejeniveau. Det vil især være her hvor biodiversiteten i form af naturlige planter og urter, med det tilknyttede dyreliv hurtigt vil kunne indfinde sig.
Energinet juni 2023
-
Hvad undersøger I i en miljøvurdering?
En miljøvurdering skal belyse alle væsentlige påvirkninger af miljøet fra de el-anlæg, som er en del af Energiø Bornholm. Miljøvurderingen laves i flere dele. Der laves en miljøvurdering af hele planen for Energiø Bornholm - her er Energistyrelsen myndighed.
Der laves også en miljøvurdering af de forskellige dele af projektet, herunder Energinets anlæg. Der laves også en anden vurdering af vindmølleparkerne, når der er fundet en vinder af udbuddet. Miljøstyrelsen er myndighed for miljøvurderingen af Energinets stationer ved Solhøj og Bornholm, samt kablerne der forbinder dem.
Miljøvurderingen laves i en såkaldt miljøkonsekvensrapport, der belyser alle væsentlige påvirkninger indenfor for det man kalder det brede miljøperspektiv. Det kan for eksempel være hvordan beskyttede dyrearter eller grundvandet påvirkes. Hvis Miljøstyrelsen vurderer, at der er en væsentlig påvirkning, stilles vilkår om såkaldte afværgeforanstaltninger. Det kan for eksempel være, at man laver en styret underboring under et bestemt område for at beskytte det. Det kan også være, at arbejdet kun må udføres i en bestemt periode for at undgå at påvirke et bestemt dyr, som yngler i den periode, eller reetablere levesteder for dyr eller planter som påvirkes. Som en del af miljøvurderingen laves der omfattende undersøgelser af natur og dyreliv i området, for at sikre et godt billede af hvilken natur og dyreliv der skal beskyttes.
Miljøvurderingen afsluttes med en offentlig høring af miljøkonsekvensrapporten inden der kan gives en miljøtilladelse.
Energinet juni 2023
ØVRIGE SPØRGSMÅL
-
Hvad betyder det for Bornholms forsyningssikkerhed, hvis vi bliver koblet på energiøen?
Bornholms forsyningssikkerhed vil forventeligt være bedre og må under alle omstændigheder ikke forringes i forhold til nu. Man vil forventeligt kunne undvære den back-up med fossilt kraftværk, der i dag står klar til brug, når sverigeskablet er ude af drift grundet fx beskadigelser. Så forsyningssikkerheden vil blive mere grøn, uanset hvad. Fordele for Bornholm ved en kobling er derudover langt bedre muligheder for såvel import som eksport af grøn strøm.
Energinet, august 2022
-
Vil Bornholm få nytte af landanlæggets overskudsvarme?
Der er dialog med Energistyrelsen og Energinet med henblik på at anvende den tabsvarme der kommer fra landanlægget, ind i Bornholms fjernvarmesystem.
Bornholms Regionskommune, august 2022
-
Hvordan passer I på det kystnære havmiljø, når I ilandfører kabler?
Alle krav fra myndighederne til beskyttelse af havmiljøet vil blive overholdt, når der anlægges kabler i det kystnære havmiljø. Som udgangspunkt nedgraves kablerne i havbunden så skånsomt, som det er påkrævet og vil ikke være synlige, når anlægget er etableret. Kablerne føres under stranden og eventuelle klinter ved hjælp af styrede underboringer, så strandområdet ikke påvirkes.
Energinet, juni 2023
-
Hvordan tages der hensyn til sikkerhed og indflyvning ved lufthavn, og er bygningerne så høje, at der vil komme hindringslys i forhold til luftfart og lignende?
Mulige påvirkninger på luftfarten ved Bornholms Lufthavn indgår i såvel miljøvurderingen af Plan for Program Energiø Bornholm og vil senere indgå i miljøkonsekvensvurderingen af det konkret projekt. Vurderingerne omfatter både stationsanlæggene og havvindmøllerne. I vurderingerne indgår også mulige lysgener forbundet med påkrævet lyssætning. Det forventes ikke at være krav om lyssætning af hensyn til luftfart i forbindelse med stationsanlægget på land.
Energinet, august 2022
-
Hvor godt kan man sikre landanlægget og havvindmølleparken mod terrorangreb og gør vi os ikke mere sårbare, når vi laver så store centrale el-forsyningsanlæg?
Jo mere kapacitet, der koncentreres i et knudepunkt, des større er konsekvenserne for elforsyningssystemet ved beredskabshændelser – som for eksempel terrorangreb eller naturkatastrofer – i det knudepunkt. De relevante myndigheder er opmærksomme på det og arbejder alle på at reducere elforsyningssystemets sårbarheder og risici, og at sikre et effektivt beredskab.
Energistyrelsen er myndighed på elsektorberedskabet i Danmark og sætter kravene for, hvilket niveau af sikring og sikkerhed, der skal være på alle anlæg i elsektoren. Efterfølgende fører Energistyrelsen tilsyn med, at Energinet foretager nødvendig planlægning og træffer nødvendige foranstaltninger for at sikre elforsyningen i beredskabssituationer.
I øvrigt varetager Energistyrelsen i samarbejde med Rigspolitiet og efterretningstjenesterne den indsats, der skal til for at imødegå eventuelle terrortrusler på et så tidligt tidspunkt som muligt.
Energinet, august 2022
-
Hvilke elpriser kan vi forvente på Bornholm, såfremt det lykkes at koble det bornholmske elnet til energiøen?
I dag har bornholmere samme pris som sjællænderne, men såfremt Bornholms net kobles sammen med Energiø Bornholm, vil bornholmerne få samme pris som den nye budzone. I praksis vil det ikke betyde ændringer for den enkelte bornholmer.
Energinet, august 2022
-
Hvad er planerne for, at der i forlængelse af Energiø Bornholm bliver opført et Power-to-X (PtX) anlæg?
En gruppe private aktører har juni 2022 meddelt, at de har stiftet et konsortium, der skal afdække muligheden for og det økonomiske potentiale ved at opføre et Power-to-X anlæg på Bornholm. Et sådant anlæg vil i så fald skulle levere bæredygtige brændstoffer - produceret ved hjælp af strømmen fra Energiø Bornholm – til de mere end 60.000 skibe, der hvert år passerer Bornholm i deres ruter ind og ud af i Østersøen. Konsortiet hedder Bornholm Bunker Hub og består blandt andet af Rønne Havn, Ørsted, Molslinjen, Haldor Topsøe og Bunker Holding.
Du kan læser mere om konsortiet her: Konsortium ønsker at gøre Bornholm til en grøn tankstation til skibsfart. Øvrige spørgsmål om dette Power-to-X projekt henvises til Bornholm Bunker Hub.
Bornholms Regionskommune, august 2022
-
Hvorfor er netop det område syd for Aakirkeby udvalgt til at finde en placering af landanlægget?
Energinet peger på et bruttoområde på ca. 258 hektar, hvoraf der skal bruges 107 hektar til det endelige højspændingsanlæg på det sydlige Bornholm inklusiv et stort område til landskabelig indpasning. Området er udpeget fordi, der er ikke klipper, der er kort afstand til vindmøllerne på havet, der er færre beskyttede naturværdier og en relativ lav befolkningstæthed.
Området er altså det største sammenhængende område med jævnt terræn, ligesom der er gode landskabelige forhold til afskærmning. Med kortere afstand til vindmøllerne minimerer det samtidig de miljømæssige påvirkninger, der vil være i forbindelse med kabellægning.Energinet, juni 2023