I foråret 2023 har Bornholms Regionskommune lavet udstillingen "Vores energiø", der skal skabe opmærksomhed og debat om de potentialer, Bornholm kan stå over for i forbindelse med energiøen. Udstillingen har turneret rundt på øen i april, maj og juni. 

HVAD ER EN ENERGIØ?

En energiø gør det muligt at etablere store vindmølleparker
på havet langt fra kysten. Syd og sydvest for Bornholm
anlægger den danske stat havvindmølleparker, der vil
producere 3,2-3,8 GW strøm om året fra 2030. Det svarer
til godt tre millioner husstandes strømforbrug.

Den energi, vindmøllerne producerer, skal samles og
omformes, før det føres videre fra energiøen. Derfor skal
der syd for Aakirkeby bygges et højspændingsanlæg, som
kan samle, omforme og fordele strømmen.

Derefter kan der fra Bornholm sendes grøn strøm til
millioner af forbrugere, så både husstande og erhvervsliv
på Bornholm, i Danmark og i vores nabolande får adgang til
grøn energi.

Værdi for samfundet

Vi tror på, der er meget godt i vente for Bornholm.

At energiøen kan skabe udvikling. Teknologiske opfindelser, miljøvenlige løsninger og social velstand. Arbejdspladser. Iværksætteri. Nybyggede huse.

At energiøen kan sætte Bornholm på verdenskortet og trække kloge tilflyttere og dygtige studerende til. Give nye outdoor oplevelser. Nye naturområder og biodiversitet. International omtale.
En lys fremtid.

Fart på omtanken

Selvom den grønne omstilling skal gå stærkt, må vi tænke os om – så stort et projekt får konsekvenser for så lille et lokalsamfund som det bornholmske.

Hvordan vil industrien påvirke vores natur?

Hvad med naboerne til de store energianlæg, bliver der taget
nok hensyn til dem?

Det er væsentligt, at energiøen producerer samfundsværdi og synergi lokalt. På kort og på lang sigt. For alle os der bor her, holder ferie her eller bare holder rigtig meget af Bornholm.

Bright Green Energy Island

Kunststykket bliver at koble energiø-projektet sammen med resten af Bornholms udvikling. Vi vil gerne være et selvbærende, robust samfund, men det kræver flere folk i vores arbejdsstyrke, især i årene der kommer.

Vi har i lang tid forfulgt en ambitiøs samfundsvision om at blive en grøn, bæredygtig ø. Er vi smarte, gør vi energiøen til en udviklingsmotor. Tiltrækker friske ressourcer til den lokale industri, landbruget, fødevarerne, turismen, kunsthåndværket, den cirkulære økonomi og visionen om en grøn ø.

Et pulserende uddannelsesmiljø

Energiøen sætter allerede aftryk. Danmarks Tekniske Universitet har kurser for ingeniørstuderende i Rønne Elværk. Fremover vil endnu flere studerende og forskere, forventeligt fra mange steder i verden, komme til Bornholm for at undersøge og undervise i energiøer.

Vælger vi at gå med energiøens muligheder for et sammenhængende energisystem, kan der blive grobund for at invitere endnu flere fagligheder til at studere bæredygtige samfundsudfordringer på Bornholm – ikke bare energi, stærkstrøm og teknik. Der bliver også brug for humanister, designere, arkitekter, økonomer, jurister, biologer m.fl., som i fællesskab kan udforske miljøets vilde
problemer og gentænke løsninger i samarbejde med borgere og lokalt erhvervsliv.

Bornholms industrihistorie rimer på hav og fisk. I 1980 var der tusindvis af arbejdspladser i fiskeriet og mere end 47.000 beboere på øen.

I dag er de fleste af arbejdspladserne i fiskeindustrien væk, og vi er 8.000 færre
bornholmere.

Men havnene, havet og gå-på-modet er der stadig.

Fremtidens arbejdspladser

Energiøen har brug for arbejdskraft. Kloge hoveder på montageskibene og stærke
hænder på byggepladsen. Tankpassere til havnens grønne bunkerhub. Teknisk service når vingerne snurrer. Servering og overnatning til de omrejsende
vindmøllebisser.

Måske der også kommer helt nye typer af arbejdspladser i slipstrømmen.
Smarte teknologi-virksomheder eller opfindsomme iværksættere
med flair for logaritmer og elektrolyse.

Hvor kommer arbejdskraften fra?

Potentialet for arbejdspladser omkring energiøen er stort, men skal det bornholmske samfund have rigtig gavn af det, skal medarbejderne findes lokalt. Erhvervsfaglig arbejdskraft som elektrikere og smede til montering og servicering af vindmøllerne er en mangelvare.

Kan vi nå at få uddannet flere på Campus?

Kan vi tiltrække familier fra udlandet til Bornholm?

Et andet spørgsmål er, om energiøen kan skabe jobs til akademikere og højtuddannede, som gerne vil bo på Bornholm, hvis de kan finde et kvalificeret arbejde.

Fjernvarme

Når strømmen fra vindmøllerne skal omdannes fra vekselstrøm til jævnstrøm for at blive eksporteret via kabler til Tyskland og Sjælland, opstår enorme
mængder spildvarme. Varme som kan udnyttes lokalt på Bornholm. En måde at udnytte det på er at lede det over i fjernvarmenettet.

Opvarmede drivhuse

Hvis der etableres produktion af grønne brændsler, vil der potentielt komme meget mere spildvarme end det bornholmske fjernvarmenet kan udnytte, selv på en kold vinterdag.

En mulighed er at bruge det til at varme drivhuse op. Her kan der produceres lokal frugt og grønt. Også uden for sæsonen. "Sektorkobling" som ingeniørerne kalder det, når energien udnyttes flere gange, kan blive et nyt udviklingsspor for de lokale fødevareproducenter.