OM ENERGIØ BORNHOLM

 

Energiø Bornholm er et storstilet projekt, som kommer til at gøre en forskel for millioner af mennesker i hele Østersøområdet - og måske resten af verden?

Hvorfor skal vi have energiøer i Danmark?

Bedre miljø og klima

Energiøerne skal producere grøn og bæredygtig strøm, så Danmark kan gøre sig fri af fossile brændstoffer

Energisikkerhed i Europa

Energiø Bornholm skal skabe et sikkert netværk af grøn strøm til hele Østersøområdet

Inspiration til resten af verden

Energiø Bornholm skal være forbilledet for energiøer over hele verden

Hvad er så en energiø?

En energiø gør det muligt at etablere store vindmølleparker på havet langt fra kysten - derude hvor det blæser mest. Den energi, vindmøllerne producerer, sendes via kabler ind til energiøen, hvorfra den sendes videre ud til forbrugerne. På Bornholm skal der altså etableres et fysisk anlæg på øen, som kan samle og fordele strømmen. Derefter kan der fra Bornholm sendes grøn strøm til millioner af forbrugere i Danmark og Tyskland.

Bornholms Regionskommune arbejder på højtryk for at gribe energiøens potentialer, som kan gøre Bornholm til Østersøens grønne erhvervsfyrtårn og transporthub for grønne brændstoffer. 

Energiøen i Østersøen

Energiøen Bornholm er besluttet i Folketinget 20. februar 2020. Energiøen i Østersøen vil bestå af to felter med havvindmøller, en højspændingsstation placeret på Bornholm og kabler mellem møllerne, stationen og modtagere af strømmen på Sjælland og i udlandet. Ud over landanlægget på Bornholm skal der bygges et anlæg på Sjælland til at modtage strømmen fra energiøen, og der skal bygges en energiø i Nordsøen. Det er Energistyrelsen og Energinet, der skal sørge for selve byggeriet, mens Bornholms Regionskommune samarbejder tæt med lokale og nationale aktører for at skabe de bedste mulige forudsætninger for grøn innovation og jobskabelse på Bornholm - også i fremtiden. 

Hvad er planen for Energiø Bornholm?

Bornholm skal fungere som en fysisk energiø med tilknyttede havvindmølleparker placeret indtil 15 km syd og sydvest for Bornholm. Havvindmølleparkerne vil producere 3 GW strøm om året fra 2030 - det er svarende til tre millioner husstandes strømforbrug.
 
Strømmen fra havvindmølleparkerne samles og føres direkte videre fra energiøen til andre steder i Danmark og nabolandene. Strømmen fordeles altså til elnettet i Danmark og direkte til udlandet, så både husstande og erhvervsliv – lokalt og nationalt - får adgang til grøn energi.
 
På sigt skal energiøerne kunne tilkoble teknologier, der kan lagre eller omdanne den grønne strøm til for eksempel grønne brændstoffer (gennem såkaldt ”Power-to-X”). Det vil på den måde blandt andet gøre det muligt at implementere grønne brændstoffer i biler, busser, lastbiler, traktorer og fly. Denne lagring og omdannelse af grøn energi vil kræve et elektrolyseanlæg, som skal placeres et sted på Bornholm. Læs mere om Power-to-X hos Energistyrelsen. 

Potentialerne for grøn omstilling og erhvervsudvikling som følge af Energiø Bornholm er mange. Illustrationen er ét bud på de mulige potentialer, der kan være for Bornholm (Bornholms Regionskommune).

Hvad er det så, der i første omgang skal bygges ved og på Bornholm?

1

Havvindmøller

Vindmølleparkerne til havs skal udnytte de gode vindforhold, som findes i Østersøen, og særligt ved Bornholm.

 

Det er politisk besluttet, at vindmølleparken ved Bornholm skal producere 3 GW strøm om året. Det betyder, at der skal placeres vindmøller indtil 15 km fra kysten sydvest for Bornholm. Da vindmøllerne bliver op til 350 meter høje, vil de blive synlige fra land flere steder langs kysten. 

 

Havvindmølleparkens samlede kapacitet bliver 3,8 GW, hvoraf de 3 GW leveres til elnettet, mens resten kan fungere som reservemøller, hvis der sker udfald på nogle af møllerne. 

 

En kapacitet på 3 GW svarer til i alt tre millioner husstandes strømforbrug. Energiø Bornholm vil altså producere strøm til over 200.000 flere hustande end de ca. 2,8 mio. husstande, vi er i Danmark. De danske hjem står dog langt fra for landets samlede strømforbrug, vores virksomheder står for størstedelen.

 

Man sigter mod at etablere så mange møller som muligt på én gang. Dels giver det bedst mulig økonomi i projektet. Og dels undgår man potentielt at skulle forårsage gener af flere omgange for natur, miljø og lokalbefolkningen ved at etablere hele havvindmølleparken på én gang.

Se vores spørgsmål og svar om havvindmøller

2

Landanlæg

Danmark kan producere voldsomt meget energi fra havvind, men det kræver, at vi ud over havvindmølleparker også bygger højspændingsstationer.

 

Havvindmøller producerer nemlig vekselstrøm, som er den strøm, der kommer ud af stikkontakterne. Men den type strøm er problematisk at sende ud i store mængder og over store afstande.  Derfor er det nødvendigt med højspændingsanlæg, som omdanner vekselstrømmen til jævnstrøm, som kan klare turen gennem de hundrede kilometer lange elkabler gennem Nordsøen eller Østersøen til fastlandet i eksempelvis Danmark, Tyskland eller Holland. Her kommer energiøer ind i billedet.

 

Energiøen skal huse en højspændingsstation, der er placeret tæt på havvindmølleparken. Det gør det muligt at udnytte havarealer langt fra forbrugerne og samtidig sende strømmen fleksibelt til de forbrugere og virksomheder, der har brug for den.

 

I Nordsøen skal der etableres en kunstig ø til at håndtere strømmen fra vindmøllerne. I Østersøen udnytter man, at Bornholm allerede ligger optimalt for havvind. Det giver bedst økonomisk mening i projektet. 

 

Læs mere om selve landanlægget længere nede på siden. 

Se vores spørgsmål og svar om landanlægget

3

Kabler til ilandføring

For at føre strømmen i land fra havvindmøllerne til landanlægget er det nødvendigt at udlægge kabler. Den første strækning under havet, den sidste strækning over land. Derfor er landanlægget placeret så tæt på kysten som muligt for at undgå, at kablerne skal føres for langt over land. 


Der er udpeget muligt steder, hvor kablerne vil kunne føres i land under hensyntagen til dels kortest mulige afstand mellem møller og station - og til det lokale dyre- og planteliv. Der hvor kablerne skal føres i land, vil  arbejdsområdet have en bredde på ca. 30-40 meter. Det vil sige den bredde, hvor der vil være byggeplads undervejs, og hvor der efterfølgende vil være nogle restriktioner på anvendelsen af jorden hen over kablet. For hvert kabel vil den bredde, hvor der er restriktioner for brugen – også efter anlægsfasen - være på 7 meter.

 

Nedgravning af kabler over så lange afstande har naturligvis en indvirkning på det omkringliggende landskab. Især er vi opmærksomme på skader på flora og fauna. Det er heldigvis muligt at bruge skånsomme anlægsmetoder hvor landkabler kan etableres uden at grave, men ved en såkaldt styret underboring. Styrede underboringer efterlader ikke sår i vegetationen.

Se vores spørgsmål og svar om kabelføring

                                              

Visualisering af 2 GW havvind med 268 meter høje vindmøller set 20 km fra kysten fra Dueodde. Kilde: Urland

Havvindmøllerne

Vindmøllerne skal placeres i to store områder syd og sydvest for Bornholm. Se tegningen fra Energistyrelsen til højre (klik her for større billede).

 

Vindmøllerne vil kunne have en totalhøjde på over 350 meter, hvilket betyder, at de vil være synlige fra land. Energistyrelsen har lavet visualiseringer af møllerne, hvis de placeres 20 km fra land (se oven over). Visualiseringerne er udarbejdet på baggrund af en vindmøllemodel med en rotordiameter på 236 meter, en navhøjde på 150 meter og en totalhøjde (til toppen af vingespidsen i lodret position) på 268 meter. Størrelsen svarer omtrent til en 15 MW vindmølle. Der foreligger pr. oktober 2022 endnu ikke visualiseringer af møllerne placeret 15 km fra land med en højde på mere end 268 meter.

 

Havvindmølleparkernes endelige layout og havvindmøllernes dimensioner vil først blive fastlagt senere i forbindelse med en miljøvurdering af de konkrete projekter.

Energistyrelsens visualiseringer af vindmøllernes synlighed fra kysten Læs mere i planforslaget for Energiø Bornholm

Landanlægget

En højspændingsstation skal placeres på den sydlige del af Bornholm (se billedet til venstre). Den samlede indhegnede højspændingsstation vil få en størrelse på ca. 70-90 hektar ved 3 GW. Størrelsen er dog stadig forbundet med en vis usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at pladskravet vil afhænge af de eksakte forhold på det endelige areal, der vælges.

 

De højeste bygninger i det samlede kompleks af anlæg vil være de bygninger, hvor omformningen af strøm foregår. De vil maksimalt blive ca. 25 meter høje.


Landanlægget vil optage plads og kan tage udsigt, når det står klart. Der vil ikke være lugtgener. Opholder man sig lige ved siden af en transformer- eller omformerstation i det åbne land, er støjniveauet på cirka 80-90 dB(A). Det svarer til støjen fra motoren på en lastbil. Tæt ved bebyggelse vil man sigte mod lavest mulige støjniveau, og der vil blive etableret støjdæmpende foranstaltninger, så gældende støjgrænser overholdes. 

Læs mere om Energinets valg og fravalg ift. det udvalgte område til landanlægget Læs mere i planforslaget for Energiø Bornholm Læs mere om støj fra højspændingsledninger og transformerstationer

Det udpegede bruttoareal ligger i et område sydvest for Aakirkeby. Inden for dette område bliver det endelige areal på 70-90 hektar udvalgt ud fra lokale forhold - med hensyntagen til geografi, natur, arkæologiske udgravninger og mennesker i området.

Hvad består en højspændingsstation af?

Den planlagte havvindmøllepark kommer til at producere langt mere strøm, end Bornholm skal bruge. En stor del af strømmen skal derfor videre til Sjælland og Tyskland. Det stiller krav til anlægget, som både skal kunne sende strøm til det bornholmske elnet og videre ud i verden. Det kræver et højspændingsanlæg, som består af: 

  • Elektriske komponenter fritstående på terræn
  • Elektriske komponenter i en eller flere bygninger som er max. 25 meter høje
  • Lynfangsmaster på max. 25 meter
  • Et hegn omkring hele anlægget af sikkerhedshensyn
  • Regnvandsbassiner eller andet til håndtering af regnvand
  • Afskærmende beplantning
  • Evt. jordvolde eller anden form for terrænregulering. 

Det samlede areal for anlægget bliver 79-90 hektar, men hvor meget er det egentlig?

50 hektar = 0,5 km2 = ca. 90 tønder land = ca. 70 fodboldbaner

90 hektar = 0,9 km2 = ca. 163 tønder land = ca. 126 fodboldbaner

Hvor skal strømmen bruges?

Den grønne strøm fra vindmøllerne skal sendes direkte ud til forbrugere i det østlige Danmark og det nordlige Tyskland. Der skal altså også bygges højspændingsanlæg på Sjælland og i Nordtyskland for at kunne modtage strømmen. I sidste ende er energiø Bornholm med til at mindske brugen af (og på sigt helt afskaffe) fossile brændstoffer i Europa. 

 

Strømmen fra de to danske energiøer (i Nordsøen og i Østersøen) kan forsyne et stigende elforbrug i et klimavenligt dansk samfund, som hvert år får flere varmepumper og elbiler.

 

Strøm fra havvindmølleparkerne vil også kunne omdannes til andre energiformer som f.eks. Power-to-X, hvor strømmen omdannes til brint til brændstof til busser, fly, skibe, traktorer m.m.

Læs mere på Energinets sider om energiøer i Danmark Læs mere om Power-to-X hos Energistyrelsen

VIL DU VIDE MERE?

Hvad er planen for projektet? Hvorfor skal anlægget ligge i det område? 

Hvordan passer man på den omkringliggende natur, når man bygger?

Få svar på det og meget mere her:

Spørgsmål og svar

VIL DU HAVE INDFLYDELSE?

Energinet inviterer i 2022 og 2023 til lokal inddragelse i forbindelse med den endelige udformning af anlægget. Vil du vide, hvordan andre lignende anlæg ser ud, kan du se på Revsing – Viking Link, hvor facaderne er udsmykket af kunstneren Luciano Pezzoli, og til Endrup-anlægget ved Esbjerg. Se mere her.

 

Hold øje med vores nyhedsside og kalender for mere information om lokale workshops. 

Læs mere

PODCAST

DRs podcast Bagom:  Klimajournalist Karen Hjulmand sætter fokus på ideen med energiøer. Hvorfor bygger Danmark verdens første energiøer? Hvordan finansieres projektet, og hvad er Power-to-X?

Lyt til podcasten her