Spørgsmål & svar om Energiø Bornholm

Her på siden kan du se, om du kan få svar på din undren om Energiø Bornholm.

 

Har du spørgsmål om Energiø Bornholm?

Kan du ikke umiddelbart finde svaret på siden, kan du stille et spørgmål til energio@bornholm.dk.

Så vil vi besvare dit spørgsmål snarest muligt og inden for syv arbejdsdage.

OBS: Grundet sommerferien, vil svartiden være længere i perioden juli og august. 

 

Alle spørgsmål indsendt til energio@bornholm.dk vil modtage et svar retur på mail.

Men ikke alle spørgsmål og svar vil fremgå på denne side.

  • SPØRGSMÅL OM HAVVINDMØLLEPARKER

  • Hvorfor bygger Danmark overhovedet energiøer?

    Både FN og OECD beskriver klimaforandringerne som en ”eksistentiel trussel mod menneskeheden”, og i sin seneste klimarapport fra april 2022 advarer FN’s klimapanel, at ”det er nu eller aldrig”, når det kommer til at bremse effekten af klimaforandringerne. Det er med den globale krise hængende over sig, at 193 ud af verdens 197 lande har skrevet under på FN’s klimaaftale indgået i Paris 12. december 2015. I den lover landene at nedbringe CO2-udledningen hurtigst muligt.

     

    Danmark har skrevet under på Paris-aftalen, og i december 2019 vedtog otte ud af ti af Folketingets partier Klimaloven. Her sætter Danmark et bindende mål om ”70 pct. reduktion af drivhusgas-udledningerne i 2030 ift. 1990 og et langsigtet mål om klimaneutralitet i senest 2050”. Målet kræver, at Danmark erstatter kul- og gaskraftværker med vedvarende energikilder. I Danmarks grønne omstilling er vindenergi afgørende, hvor især havvindmølleparker bliver en stor del af fundamentet for fremtidens elproduktion.

     

    Danmark besidder verdens 17. længste kystlinje. I 2019 undersøgte Energistyrelsen det samlede potentiale for havvind på områder, der ikke er over 150 km fra kysten og ikke har en havdybde på over 50 meter. Resultatet viser, at det samlede havvindspotentiale indenfor disse områder udgør ca. 34.914 km2, der som minimum ville kunne producere vindenergi på 40 GW – svarende til 40.000.000 husstandes energibehov. Potentialet for havvindmølleparker i Danmark er derfor enormt.

     

    Det er en af årsagerne til, at etableringen af to energiøer – én i Nordsøen og én i Østersøen– indgik som et af initiativerne i Klimaaftalen, som et bredt flertal af Folketingets partier vedtog i juni 2020. De to energiøer er begyndelsen på en ny grøn æra for energiproduktionen i både Danmark og Europa. De kommer til at spille en vigtig rolle i udfasningen af fossile energikilder. Og med Europas ændrede sikkerhedspolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine vil energiøerne ligeledes bidrage til at gøre Danmark og sine europæiske partnere energi-uafhængige.

     

                                                                                                                                                       - Energistyrelsen

  • Hvad er en energiø?

    Danmark kan producere voldsomt meget energi fra havvind, men det kræver, at vi udover havvindmølleparker også bygger højspændingsstationer, Havvindmøller producerer nemlig vekselstrøm, som er den strøm, der kommer ud af stikkontakterne. Men den type strøm er problematisk at sende ud i store mængder og over store afstande.  Derfor er det nødvendigt med højspændingsanlæg, som omdanner vekselstrømmen til jævnstrøm, som kan klare turen gennem de hundredekilometer lange elkabler gennem Nordsøen eller Østersøen til fastlandet i eksempelvis Danmark, Tyskland eller Holland. Her kommer energiøer ind i billedet. En energiø består af en højspændingsstation, der er placeret tæt på havvindmølleparken. Det gør det muligt at udnytte havarealer langt fra forbrugerne og samtidig sende strømmen fleksibelt til de forbrugere og virksomheder, der har brug for den.

                                                                                                                                                               - Energinet

  • Hvorfor er lige netop Bornholm udpeget til at blive en energiø?

    Helt oprindeligt kom idéen om Bornholm som en energiø fra energiselskabet Ørsted, der i november 2019 forslog, at man med fordel kan udnytte Bornholms centrale placering i Østersøen og kombinere eksisterende planer for eltransmission og arealer, der er udlagt til havvind, med en eksisterende granitø – nemlig Bornholm. Idéen vakte genlyd på både borgmesterkontoret i Rønne og hos Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i København og fik til sidst så meget momentum, at Energiø Bornholm blev en del af Folketingets Klimaaftale i juni 2020.

     

    At anlægge en energiø ved Bornholm giver samfundsøkonomisk rigtig god mening for Danmark. Ud over energiøen ved Bornholm arbejdes der på at anlægge en energiø i Nordsøen. Ved at sprede udbygningen i både øst og vest kan vi forsyne flest mulige forbrugere med grøn strøm. Ved at nå ud til flere forbrugere, får vi en højere værdi af strømmen og dermed bedre økonomi i projektet. Desuden er der begrænset plads til havvind i Danmarks indre farvande. Nogle af de største sammenhængende områder uden for Nordsøen, hvor der kan placeres havvind, ligger ved Bornholm.

                                                                                                             

                                                                                                                                                      - Energistyrelsen

  • Hvorfor skal der etableres så mange møller ved Bornholm? Det er jo langt mere end Bornholm kan bruge?

    Vi ønsker at nå ud til flest mulige forbrugere og kunne forsyne så mange som muligt med grøn strøm. Her er en af nøglerne at udnytte de gode vindforhold, som findes i Østersøen, og ved Bornholm ligger nogle af de største sammenhængende områder uden for Nordsøen, hvor der kan placeres havvind.

     

    Energiøen skal levere strøm til hele Sjælland, og der arbejdes ligeledes på at forbinde energiøen til Tyskland. Det vurderes også muligt at kunne tilkoble Bornholm til energiøen, men en endelig afklaring af dette analyseres af Energinet på nuværende tidspunkt.

     

    Endelig er det fornuftigt at etablere så mange møller som muligt på én gang. Dels giver det bedst mulig økonomi i projektet. Og dels undgår man potentielt at skulle forårsage gener af flere omgange for natur, miljø og lokalbefolkningen ved at etablere hele havvindmølleparken på én gang.

     

                                                                                                                                                     - Energistyrelsen

  • Skal der etableres 2 eller 3 GW havvind i forbindelse med Energiø Bornholm?

    Den 22. juni 2020 blev det besluttet i Folketinget at etablere 2 GW på Energiø Bornholm.

    Energistyrelsen har den 14. oktober 2021 givet Energinet et pålæg om at udvide forundersøgelsesområdet, så det er muligt at kunne etablere 3 GW (mindst 15 km fra kysten).  Den endelige beslutning om hvorvidt der skal etableres 2 eller 3 GW besluttes politisk i Folketinget. 

    Derudover undersøger Energistyrelsen i løbet af 2022 muligheden for at opstille flere havvindmøller inden for samme område, det der i fagsprog kaldes overplantning. Det vil øge havvindmølleparkens samlede kapacitet til 3,8 GW, hvor 3 GW leveres til elnettet mens resten kan sikre fuld effektivitet ved udfald af enkelte møller eller sikre lokal anvendelse (se mere i spørgsmålet ”Hvad er ’overplantning’?”). Derfor indkaldte Energistyrelsen 11. april 2022 til en supplerende idéhøring, hvor deadline for høringsforslagene var 9. maj 2022.

     

     

                                                                                                                                                     - Energistyrelsen

  • Hvad er overplanting?

    Overplantning betyder, at den havvindsudbyder, som skal opføre havvind på energiøen får tilladelse til at opstille mere kapacitet end de 2 (eller 3) GW, der kan leveres til elnettet. Overplantingen giver dermed mulighed for, at havvindmølleparken stadigvæk kan producere samme mængde strøm, selvom nogle af møllerne er ude af drift, eksempelvis ved reparation eller eftersyn. Vedtages mulighed for overplantning vil det ikke betyde, at arealet for vindmølleparken udvides. Møllerne placeres blot tættere på hinanden, deraf navnet overplanting - som kan sammenlignes med, at en skovfoged planter flere træer i et skovareal, uden at udvide selve skoven. På papiret betyder overplantning, at den samlede kapacitet for energiøens havvindmøller ender på 3,8 GW, men reelt vil parken ikke eksportere mere end de 3 GW strøm.

     

                                                                                                                                                    -  Energistyrelsen

  • Hvad svarer 3 GW til ift., hvor mange der kan modtage strøm fra de 3GW?

    En kapacitet på 3 GW svarer til i alt tre millioner husstandes strømforbrug Energiø Bornholm vil dermed producere strøm til over 200.000 flere hustande, end de samlet ca 2,8 mio. husstande vi er i Danmark. De danske hjem står dog kun for en mindre del af landets samlede strømforbrug, mens virksomhederne står for størstedelen. I 2020 endte industriens samlede energiforbrug ifølge Danmarks Statistik på 55,1 GW – svarende til 18,4 millioner husstande.

     

                                                                                                                                                      - Energistyrelsen

  • Hvornår kommer der nye visualiseringer af havvindmølleparken?

    Der vil i forbindelse med miljøvurderingen af Plan for Energiø Bornholm, der sendes i høring i foråret 2023, blive udsendt opdaterede visualiseringer, der eksemplificerer, hvordan mølleparkerne kan se ud i drift. Det er op til opstilleren af havvindmølleparken at udforme det endelige opstillingsmønster for møllerne. Der findes lige nu visualisering af 2 GW placeret 20 km fra kysten. Se www.energiobornholm.dk, under Fakta og Historik

                                                                                                                                                      - Energistyrelsen

  • Hvor skal møllerne stå?

    Energistyrelsen har udpeget tre arealer sydvest for Bornholm, hvor møllerne kan opstilles indenfor. De vil blive placeret enkeltvis.

     

                                                                                                                                                      - Energistyrelsen

     

    Se kortet her

  • SPØRGSMÅL OM LANDANLÆG

  • Hvorfor er netop det område syd for Aakirkeby udvalgt til at finde en placering af landanlægget?

    Det udpegede brutto-område på ca. 258 hektar er, efter Energinets opfattelse, det sted på øen, hvor de fysiske krav bedst vurderes at være opfyldt og samtidig har den mindst mulige negative indvirkning samlet set for øen, dens beboere og det omgivende miljø.  De fysisk krav er primært ift. ilandføring, kabellægning (bl.a. korteste kabelrute og sparsom infrastruktur der skal 'krydses') og placeringen af stationsanlægget.

     

                                                                                                                                                               - Energinet

  • Hvilke forhold er medtaget i udpegningen af område?

    Området er valgt ud fra:

    • Geologi, hvor fokus er at finde et sted med ingen eller få klipper.
    • Området er velegnet til at nedgrave kabler
    • Der er kort afstand til kysten, hvilket betyder færre kabler på land
    • Lav miljøpåvirkning på naturen, da områdets naturværdier – ift. andre steder på Bornholm - er få og ligger spredt
    • Lav befolkningstæthed, hvilket betyder at færrest borgere bliver påvirket af landanlægget og kabelføringen.
    • Sparsomt med den eksisterende infrastruktur, og derfor færre veje, bygninger o.l., som kablerne skal krydse.
    • Områdets gode lokale landskabelige forhold gør det også muligt visuelt at skærme landanlægget med beplantning o.l. 

     

                                                                                                                                                               - Energinet

  • Hvem er endelig beslutningstager på placeringen af de 70-90 hektar?

    Bornholms Regionskommunes kommunalbestyrelse udarbejder og træffer beslutning om lokalplanen, hvor placeringen skal fremgå. Det sker i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillæg hvilket forventeligt sker i efteråret 2023

     

                                                                                                                             - Bornholms Regionskommune