Invitation: Kickoff-arrangement for øens virksomheder om Energiø Bornholm 

22-06-2022

Bornholm bliver med Energiø Bornholm et af Danmarks nye knudepunkter inden for vedvarende energiproduktion Det indebærer masser af potentialer for øens erhvervsdrivende. 

 

De lokale virksomheder på Bornholm inviteres derfor til et kickoff arrangement mandag d. 27. juni. Arrangementet fokuserer på, hvordan energiøprojektet kan bidrage til udviklingen af det lokale erhvervsliv. Et af de store spørgsmål er, hvordan lokale virksomheder får mulighed for at være med i fremtidens mange udbud, som der forventes at komme i forbindelse med etablering af landanlæg og havvindmøllepark.

 

Dagen byder blandt andet på oplæg om visionerne for Energiø Bornholm og Nationalt Center for Grøn Energi, samt oplæg ved Energinet, der vil give et indblik i processen om udbud i forbindelse med etablering af landanlæg. Forskellige virksomheder vil ligeledes dele deres erfaringer med offshore projekter.

 

Arrangementet afsluttes med en workshop, hvor virksomhederne har mulighed for at byde ind med ønsker og behov til den digitale tidslinje (roadmap). Det skal give et overskueligt overblik over kommende udbud, underentrepriser, udbudsprocesser m.m. i forbindelse med etablering af Energiø Bornholm. Et roadmap skal synliggøre de mange opgaver, som kommer til at foregå i forbindelse med energiøprojektet, og vil give de bornholmske virksomheder et overblik over opgaver, de vil have mulighed for at byde ind på, enten alene eller i samarbejde med andre.  

 

Målet med arrangementet er, at virksomhederne går derfra med en idé om, hvordan Energiø Bornholm kan bidrage til udviklingen af det lokale erhvervsliv.

 

Arrangementet finder sted på Snorrebakken 66, mandag d. 27. juni kl. 12.30 – 15.30

 

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig senest den 22. juni 2022.

BORNHOLM - VERDENS FØRSTE ENERGIØ

 

Ved etableringen af energiøen i Østersøen i 2030 bliver Bornholm verdens første energiø og knudepunkt for intelligent grøn energi.

Etableringen kommer til at skabe værdi for Bornholm og bornholmerne og både tekniske og energimæssige samt job-, uddannelses- og samfundsmæssige muligheder.
Læs mere her

Læs mere her: