Energiøen i Østersøen

FAKTA:

Energiøen i Østersøen (også kaldet Energiø Bornholm) er besluttet i Folketinget 20. februar 2020. Det er Energistyrelsen og Energinet, der udmønter Folketingets beslutning. Energiøen i Østersøen vil bestå af to felter med havvindmøller, en højspændingsstation placeret på Bornholm og kabler mellem møllerne, stationen og til modtagerne af strømmen (Danmark/Sjælland og udlandet).

 

Havvindmølleparker

  • Energiøen i Østersøen skal med tilknyttede havvindmølleparker levere 2 GW i 2030 og vil blive placeret ca. 20 km syd-sydvest fra Bornholm
    (kilde: Klimaaftale for energi og industri mv. 2020).

  • Klima-, energi og forsyningsministeren gav den 14. oktober 2021 Energinet nyt pålæg om at udvide de nuværende forundersøgelser ved Energiø Bornholm. Forundersøgelserne omfatter et område med potentielt plads til 3 GW havvind (1 GW mere end de 2 GW, der allerede er besluttet). En forudsætning for at have plads til mere havvind er, at grænsen rykkes ind til 15 km fra kysten. En sådan udvidelse vil kræve en ny politisk beslutning (kilde: Pressemeddelelse | Energistyrelsen).

  • Energiøen i Østersøen skal være forbundet via elkabel til en højspændingsstation på Bornholm og til Sjælland samt et eller flere andre lande (kilde: Fakta om energiøer | Energinet).

  • Vindmøllerne vil kunne have en totalhøjde på over 350 meter (kilde: Planforslag for Energiø Bornholm | Energistyrelsen s. 8).

  • Havvindmølleparkerne vil være synlig fra land. Energistyrelsen har fået lavet visualiseringer af møllerne, hvis de placeres 20 km fra land. Visualiseringerne er udarbejdet på baggrund af en vindmøllemodel med en rotordiameter på 236 meter, en navhøjde på 150 meter og en totalhøjde (til toppen af vingespidsen i lodret position) på 268 meter. Størrelsen svarer omtrent til en 15 MW vindmølle (kilde: Visualiseringer af havvindmøller ved Bornholm | Energistyrelsen). Der foreligger pr. december 2021 endnu ikke visualiseringer af møllerne placeret 15 km fra land med en højde på mere end 268 meter.

  • Havvindmølleparkernes endelige layout og havvindmøllernes dimensioner vil først blive fastlagt senere i forbindelse med VVM af de konkrete projekter (kilde: Planforslag for Energiø Bornholm | Energistyrelsen s. 8).

Placering af de to felter til havvindmølleparkerne ved Energiø Bornholm.

Billede: Placering af de to felter til havvindmølleparkerne ved Energiø Bornholm. (kilde: Energistyrelsen).

Højspændingsstation (landanlæg)
  • En højspændingsstation skal placeres på den sydlige del af Bornholm (se billede 2 markeret med grøn).
  • Den samlede højspændingsstation placeret inden for hegn på den sydlige del af Bornholm vil få en størrelse på ca. 70-90 hektar alt efter, om anlægget skal håndtere 2 eller 3 GW. Der er flere konfigurationer mulige, og disse størrelser er stadig er forbundet med en vis usikkerhed. Planarealet til etablering af højspændingsstation på den sydlige del af Bornholm forventes ved 3 GW at udgøre ca. 90 hektar. Dette skyldes blandt andet, at pladskrav til det areal, hvor anlægget endeligt bliver bygget, vil afhænge af de eksakte forhold på den geografi, der vælges (kilde: Planforslag for Energiø Bornholm | Energistyrelsen og illustrationer | Energinet).
    50 hektar = 0,5 km2 = ca. 90 tønder land = ca. 70 fodboldbaner
    90 hektar = 0,9 km2 = ca. 163 tønder land = ca. 126 fodboldbaner
  • Højeste bygninger i det samlede kompleks af anlæg vil være de bygninger, hvor omformningen af strøm foregår. De vil være max ca. 25 meter høje. (kilde: Energinet).
  • Energinet inviterer i 2022 og 2023 til lokal inddragelse i forbindelse med den endelige udformning af anlægget (kilde: Energinet). Som reference til andre anlæg henviser Energinet blandt andet til Revsing – Viking Link, hvor facaderne er udsmykket af kunstneren Luciano Pezzoli, og til Endrup-anlægget ved Esbjerg (kilde: Energinet).
  • Landanlægget vil optage plads og kan tage udsigt under drift. Der vil ikke være lugtgener. Opholder man sig lige ved siden af en transformer- eller omformerstation i det åbne land, er støjniveauet på cirka 80-90 dB(A). Det svarer til støjen fra motoren på en lastbil. Ved bebyggelse tilstræbes det at dæmpe støjen (kilde: Støj fra elanlæg | Energinet).
Udkast til Energiø Bornholm.

Billede 2: Udkast til Energiø Bornholm (kilde: Energistyrelsen).

Som ovenstående billede 2 illustrerer, forventes planarealerne på Bornholm at omfatte planarealer på sydkysten af Bornholm til ilandføring af eksportkabler fra havvindmølleparkerne, etablering af mulig kystnære koblingsstationer tæt på ilandføringen af kabler, etablering af en højspændingsstation med HVAC/HVDC konverteranlæg, samt plankorridorer for nedgravning af landkabler mellem ilandføringspunkter og stationsanlæg på land (kilde: Planforslag for Energiø Bornholm | Energistyrelsen).

Afsætning af strømmen
 
Værdi for den grønne omstilling
  • Elektrificering: Grøn strøm fra de to energiøer i Danmark kan forsyne et stigende elforbrug i et klimavenligt dansk samfund, som fx har flere varmepumper og elbiler end i dag.
  • Europæisk omstilling: Grøn strøm fra de to energiøer kan eksporteres til lande omkring os og dermed bidrage til den europæiske omstilling.
  • Brint og grønne brændsler: Overskydende grøn strøm fra de to energiøer kan omdannes til brint og klimaneutrale brændsler, som kan bruges i fly, skibe og i den tunge industri (såkaldt Power-to-X).
    Kilde: Energiøer i Danmark | Energinet.

Energistrategiens mål om fossilfri ø i 2040

Kommunalbestyrelsen har i januar 2021 godkendt Bornholms nye Energipolitik- og strategi frem mod 2040. Energipolitikken skal sikre Bornholms grønne fremtid og være forbillede for grøn udvikling, grøn ansvarlighed og grøn økonomivækst. Med godkendelsen af Bornholms Energipolitik 2040 har kommunalbestyrelsen sat et overordnet mål om, at Bornholm skal være fossilfri i 2040. For at nå dertil, skal Bornholm opnå CO2-reduktioner ved at:

 

1) Stoppe brugen af fossile brændsler (olie og gas) frem mod 2040

2) Lave mere grøn strøm – herunder nye havvindmølleparker, flere solceller og reduktion af biomasse

3) Udnytte den grønne strøm ved at elektrificere vores samfund og lagre strømmen, så der er strøm, selv når produktionen er lav.

 

Målene er ambitiøse og kræver en stor indsats fra alle øens aktører, når de skal nås. Det gælder for Bornholms Regionskommune, for de bornholmske virksomheder og for bornholmerne.

 

Læs mere om Energipolitikken og Energistrategien:
Energipolitik 2040
Bornholms Energistrategi 2040 (PDF)

Rønne Havns investeringer i havneudvidelse

Rønne Havn er som Bornholms forsyningshavn vigtig for øens vækst og udvikling. For at fremtidssikre havnen er Rønne Havn A/S’s direktion og bestyrelse blevet enige om at investere i en havneudvidelse, så Rønne Havn i mange år frem kan bringe et stigende antal passager og godsmængder sikkert til og fra havnen på større skibe.


Læs mere om planerne for havneudvidelsen her: Rønne Havn A/S Masterplan 2050

Planerne for havneudvidelsen af Rønne Havn.

Folketingets beslutning

Regeringen indgik sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet den 22. juni 2020 Klimaaftalen for energi og industri, hvori beslutningen om etableringen af de to energiøer blev truffet.

Aftalen indeholder følgende initiativer:

  • Etablering af verdens første energiøer

  • Overgang til markedsdrevet udbygning af solceller og landvind

  • Fremtidens grønne teknologier – Power-to-X og fangst af CO2

  • Grøn omstilling af industrien

  • Støtte til biogas og andre grønne gasser

  • Energieffektiviseringer

  • Grøn omlægning af varmeafgifter

  • Fremme af udnyttelse af overskudsvarme

  • Udfasning af individuelle olie- og gasfyr

  • Grøn fjernvarme

  • Bæredygtighedskrav til biomasse til energi

  • Grøn transportpulje

  • Transport

  • Udvikling af bedriftsregnskaber i landbruget

  • Grøn skattereform

Det fremgår af klimaaftalen, at Danmarks geografiske placering gør den unik i forhold til etablering af havvind. Etablering af to energiøer – én i Østersøen og én i Nordsøen - bliver en ny epoke for udbygning af dansk havvind. Energiøerne bliver ligeledes verdens første.

 

I klimaaftalen fremgår det, at partierne ønsker, at der senest i 2030 skal etableres to energiøer med i alt 5 GW tilkoblet. Energiøen i Østersøen skal have en kapacitet på 2 GW, mens energiøen i Nordsøen skal have en kapacitet på 3 GW med plads til mindst 10 GW på sigt.

 

Energiøerne har til formål at sikre, at Danmark i de kommende år kan elektrificere flere dele af samfundet og samtidig bidrage til, at alle danske husstandes og virksomheders strømforbrug er dækket af grøn strøm. Strømmen fra energiøerne skal desuden kunne eksporteres til nabolande og dermed bidrage til den grønne omstilling i Europa.

 

På sigt skal energiøerne kunne tilkoble teknologier, der kan lagre eller omdanne den grønne strøm til for eksempel grønne brændstoffer (gennem såkaldt ”Power-to-X”).


Læs hele klimaaftalen for energi og industri her: Klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020

Ørsteds visioner for en energiø ved Bornholm

Ørsted ønsker at forbinde en havvindmøllepark ud for Rønne med forbindelse til både Danmark og Polen samt en fabrik, der kan lagre strøm og lave brændstof til tung transport. På sigt omfatter visionen flere havvindmølleparker og kabelforbindelser til Sverige og Tyskland.

 

Visionen kan være med til at gøre Bornholm til verdens første energiø og dermed gøre Danmark til frontløber for avanceret udnyttelse af havvind og grøn omstilling.

 

Det er endnu ikke afgjort, hvem der skal realisere planen for etableringen af havvindmølleparken ud for Bornholm.

 

Kilde: Bornholm som energiø kan sende Danmark i front | Dansk Energi

EU's grønneste ø

I 2020 blev Bornholm kåret som den ø i EU, der har den mest ambitiøse, bæredygtige energiudvikling. Prisen ”RESponsible Island Prize” hædrer øer, der gør et særligt stort arbejde for den grønne omstilling, og med 1. pladsen fulgte € 500.000 til Bornholm. Prisen er en anerkendelse af mange års dansk fokus på den grønne omstilling og ikke mindst til lokalsamfundene og borgerne, som på trods af økonomiske betingelser har besluttet - og gennem mange år holdt fast i - at gå foran i den grønne omstilling.

 

I nyheden om kåringen står der blandt andet, at Bornholm har udmærket sig ved tidligt at begynde udfasningen af kul og olie. Med begrænsede økonomiske ressourcer til rådighed har øen fået etableret vedvarende energikilder såsom solceller, vindmøller, biomasse - samt foretaget investeringer i fjernvarme og andre innovative teknologier. Resultatet er et effektivt og reduceret energiforbrug samt store reduktioner i CO2-udledningen.

 

Prisen er et bevis på, at de forskelle Bornholm gør lokalt inspirerer ude i verden.

 

Læs hele nyheden her: Bornholm og Samsø er kåret som EU's mest bæredygtige energiøer | Dansk Energi

Bright Green Island

I 2008 blev visionen om Bright Green Island – et bæredygtigt og klimavenligt ø-samfund, som skulle være CO2-neutral i 2025 og fossilfri i 2040 – vedtaget. Siden dengang har Bornholm arbejdet med 8 bornholmermål for at opnå visionen. De 8 mål er inspireret af FNs 17 verdensmål og udviklet af en bred skare af bornholmere.

De 8 bornholmermål
1. Erhverv: Bornholm gør bæredygtighed til en god forretning

2. Fakta: Bornholm fører regnskab med sin grønne omstilling
3. CO2 neutral: Bornholm vil til enhver tid være et forbillede som et klimavenligt samfund
4. Mobilitet: Bornholm kører grønt på land
5. Boliger: Bornholm kobler bæredygtighed og boliger med kulturel identitet
6. Fødevarer: Bornholm er fyrtårn for bæredygtige danske fødevarer
7. Naturen: Bornholm gør sin naturrigdom til en del af bundlinjen
8. Alle med: Når jeg er på Bornholm, er jeg en del af Bright Green Island

 

Læs mere om bornholmermålene og en uddybning af hvert mål her:

Bright Green Island

Bright Green Island Visionen (PDF)